Vi søger en engageret optiker til Friis Optik i Horsens.

Elsker du kvalitet, og er du først tilfreds, når kunden er det? Er du udadvendt, positiv og møder alle med et smil? Så er det dig, vi søger til en stilling som optiker på 32-37 timer i vores 5 optikerbutikker i og omkring Horsens.

Dine arbejdsopgaver som optiker

  • Kundebetjening
  • Synsprøver
  • Kontaktlinsetilpasning
  • Salg og vejledning
  • Værkstedsarbejde

Vi forventer, at du

  • Er uddannet optometrist
  • Er opdateret mht. mode, stil og den seneste teknologi
  • Kan bidrage til et højt professionelt niveau på alle vores arbejdsområder
  • Er klar på at lære nyt
  • Er klar til at deltage i vores SoMe-kampagner og øvrige oplysningsarbejde

 Det er en fordel, hvis du

  • Har erfaring fra tidligere ansættelse som optiker
  • Har erfaring med speciallinser
  • Har arbejdet med funduskamera

Du bliver en del af

Et hold på 19 optikere og 6 optikerassistenter. Det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen, kan grine sammen og tage en sludder over en kop kaffe. Vi sætter stor pris på en let omgangstone.

Hos Friis Optik får du

Muligheden for virkelig at kunne gøre en forskel for, og servicere og hjælpe vores kunder, så de får en god oplevelse hos Friis Optik. Derudover får du:

  • Pensionsordning
  • Overenskomst
  • Sundhedsforsikring
  • Sommerfest
  • Julefrokost
  • Kageordning
  • Fælles frokost hver fredag
  • Fitnessaftale
  • Medarbejderrabat for dig, og dine nærmeste

Er det dig vi mangler?

Send din ansøgning snarest muligt til jan@friisoptik.dk med mrk. ansøgning optiker 2024. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rigtige match. Vi ser frem til at høre fra dig!

Friis Optik blev grundlagt af Tonni og Bodil Friis i 1979 ud fra ønsket om at kunne tilbyde borgerne i Horsens et bredt udvalg af briller. Friis Optik består i dag af fem fysiske forretninger med 26 ansatte og en webshop. Vores butikker ligger i Horsens, Hedensted, Brædstrup og Juelsminde. Forretningen drives i dag af søskendeparret Jan Friis og Malene Friis, og er inde i en langvarig, sund og stabil udvikling.

Persondatapolitik:

Ved modtagelse af din ansøgning og dertilhørende bilag, bliver materialet gennemlæst af den personaleansvarlige. Formålet er at kunne besvare henvendelsen og vurdere indholdet i forhold til jobbet som det defineres i stillingsannoncen.
Ansøgning og bilag bliver delt internt med relevante personer i udvælgelsesprocessen men bliver ikke videregivet til andre uden for virksomheden.
Din ansøgning og bilag gemmes maksimalt i 6 måneder. Efter 6 måneder vil ansøgning og bilag blive slettet.