Vi søger en butiksassistent til Friis Optik.

Elsker du smykker, ure og briller? Er du udadvendt, positiv og møder alle med et smil?

Så er det dig, vi søger til en stilling på 32-37 timer i vores optikerbutikker i Horsens og omegn.

 

Dine arbejdsopgaver

  • Kundebetjening

  • Assistere optikerne

  • Journalføring

  • Butiksoptimering

  • Rengøring

 

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra tidligere ansættelser indenfor salg og butik eller kundeservice.

  • Brænder for at servicere og hjælpe kunderne til en god oplevelse.

  • Kan øve medindflydelse på indkøb af de smykker, ure og briller, der føres i butikken.

  • Er klar til, i en hvis grad, at flexe mellem vores 5 afdelinger i og omkring Horsens.

 

Du bliver en del af

Et hold på 25 engagerede medarbejdere, hvoraf hoveddelen er optikere. Det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen, kan grine sammen og tage en sludder over en kop kaffe. Vi sætter stor pris på en let omgangstone.

 

Hos Friis Optik får du

Muligheden for virkelig at kunne gøre en forskel for, og servicere og hjælpe vores kunder, så de får en god oplevelse hos Friis Optik. Derudover får du:

  • Pensionsordning

  • Overenskomst

  • Sundhedsforsikring

  • Sommerfest

  • Julefrokost

  • Kageordning

  • Fælles frokost hver fredag

  • Fitnessaftale

  • Medarbejderrabat for dig, og dine nærmeste

 

Er det dig vi mangler?

Send din ansøgning snarest muligt til jan@friisoptik.dk med mrk. “Assistent 2022”. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rigtige match. Vi ser frem til at høre fra dig!

Friis Optik Gruppebillede

Friis Optik blev grundlagt af Tonni og Bodil Friis i 1979 ud fra ønsket om at kunne tilbyde borgerne i Horsens et bredt udvalg af briller. Friis Optik består i dag af fem fysiske forretninger med 25 ansatte og en webshop. Vores butikker ligger i Horsens, Hedensted, Brædstrup og Juelsminde. Forretningen drives i dag af søskendeparret Jan Friis og Malene Friis, og er inde i en langvarig, sund og stabil udvikling. Friis Optik er certificeret med Horsens kommunes CSR-mærke CSRpeople.